Fejlmeld


Hvis din henvendelse kræver svar, kan du forvente at høre fra os på hverdage indenfor 24 timer.

Fejlmeld

Du skal være logget ind...

Få et abonnement i dag og følg alle de nyeste afsnit af Arkæologien rundt

Arkæologien rundt

Opret dig i dag

Opret nu!
Arkæologien rundt

Broholm

Broholm Slot nær Svendborg er kendt for flere ting. Slottets tyske forbindelse under 2. verdenskrig (brugt af Hans Scherfig som forlæg til romanen ”Frydenholm”) er et eksempel på negativsiden. Fremavlingen af Broholmhunden og samt fundet af Danmarks tungeste guldskat Broholm-skatten er gode eksempler på plussiden, der begge har med kammerherre N.F.B. Sehested (1813-1882) at gøre.

I dette program handler det dog først og fremmest om kammerherre Sehesteds store betydning for dansk arkæologis historie. Sehested var en pioner, når det galt indsamling, formidling og forskning inden for dansk oldtid. Hans interesse for arkæologi blev allerede vakt, da han i 1833, som ungt menneske, var vidne til opsamlingen af Broholm-skatten, men da han arvede Broholm Slot efter sin mor i 1839, fik han nok at gøre med andre gøremål som godsejer og hædersmand i statens tjeneste. Det var først de sidste 7-8 år af sit liv, at kammerherren tog sig tid til at pleje sin interesse for arkæologien. Han begyndte systematisk at få indsamlet mere end 70.000 genstande fra jorderne under Broholm.

Når man i dag besøger Broholm Slot, der nu drives som restaurant og hotel, kan man få åbnet for et specielt arkitekttegnet trefløjet museum, som Sehested fik opført i 1878 til de mange oldtidsgenstande, han fik indsamlet. NU skal man ikke tro, at kammerherren selv var på skattejagt. Det havde han sine bønder til. Det var dem, der indsamlede fx stenalderredskaber i titusindvis, når de arbejdede på Broholms Slots marker. Hver gang en bondemand afleverede noget specielt interessant, modtog han en lille dusør. Måske en praksis som man senere efterlignede, da danefægodtgørelse blev indført.

I dag er ikke hele Sehesteds oldtidssamling udstillet i den flotte og særprægede museumsbygning bag slottet. Næsten alt fra bronze-, og jernalderen blev solgt fra i 1938, da Odense Stiftsmuseum skulle etableres. Alle stenalderredskaber ligger dog stadig udstillet, i bogstavelig forstand, fra gulv til loft – belyst udefra gennem store vinduer for enden af de tre fløje og gennem et stort pyramideformet loftvindue. Et af de helt store klenodier er skelettet af et elsdyr, der druknede i en mose for ca. 11.500 år siden. Stenaldersamlingen på Broholm Slot hører i dag ind under Svendborg Museum, så derfor er det arkæolog og afdelingsleder Per O. Thomsen fra det lille, sydfynske museum, der viser dk4´s Frantz Howitz rundt i den lille arkitektoniske perle og dens samling. En væsentlig del af udsendelsen handler om de mange eksperimental-arkæologiske forsøg, som kammerherre Sehested udfører. Det var her, han var en pionér. Sehested påviste bl.a., hvor meget man er i stand til at udføre ved hjælp af stenøkser. Han fik bl.a. fældet en del træer, som blev udhugget i planker til bygningen af et solidt lille hus, som den dag i dag kan beses ved Broholm Slots voldgrav. Han eksperimenterede også med skæftning af flintøkser og boring af huller i stridsøkser. Endelig var Sehested yderst observant mht. analysering af oldtidens trækul fra de mange udgravninger, der også blev foretaget på egnen. Alt fik han beskrevet og registreret, og han skrev og fik udgivet hele to værker om sin samling og de mange forskningsresultater. I de to bogværker er der ligeledes udførlige kort over de mange fundsteder. Med dem i hånden kan arkæologerne stadig gå ud på jorderne for at foretage supplerende undersøgelser og udgravninger.

”Arkæologien Rundt: Broholm” er ikke, som det ellers plejer at være, et besøg på en arkæologisk udgravning. Til gengæld fortæller udsendelsen en spændende historie om en usædvanlig personlighed, der har sat sine tydelige spor, når det gælder dansk arkæologis historie.


Læs mere

Flere afsnit af "Arkæologien rundt"